I Washington forsøger Danmark at købe sig til indflydelse, skriver stort amerikansk medie – men det har vist sig sværere, end man skulle tro

Godmorgen, kære læser. Netop nu er statsminister Mette Frederiksen (S) i Berlin, Paris og Bruxelles på en form for toppolitisk speeddating. I de tre europæiske storbyer skal hun mødes med Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og NATOs generalsekretær, Mark Rutte. Dagsordenen er »det europæiske sammenhold«, fortæller Statsministeriet i en pressemeddelelse. Selvom hverken Grønland eller Donald Trump bliver nævnt, er det svært at forestille sig, at statsministeren ikke vil bringe emnet op. Grænser må ikke krænkes med magt, lød det kortfattet fra den tyske kansler på et pressemøde, kort efter at han her til morgen bød velkommen til sin danske kollega. Intet er overladt til tilfældighederne, når regeringen i disse dage forsøger at håndtere den udenrigspolitiske krise, Danmark befinder sig i, skriver TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, i en analyse: »Formålet med den intense dialog og møderne er – udover de obligatoriske billeder på sociale medier – at regeringstoppen har brug for at blive betrygget i, at der er fuld opbakning til Danmark fra resten af Europa, hvis Trump måtte gøre alvor af sine trusler og indlede en handelskrig.« Herhjemme har regeringstoppen trykket på den helt store pauseknap og ryddet deres kalendere for stort set alt andet. Det er dog ikke alle partier i Folketinget, der er med på dén vogn. Velkommen til. Dagens strategiske pressemødeopstilling Timingen var næsten påfaldende god. I aftes kunne forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) flankeret af forsvarsforligskredsen præsentere en ny, stor delaftale til 15 milliarder, som skal øge tilstedeværelsen i Arktis: Der anskaffes tre nye inspektionsskibe, som skal erstatte de fire eksisterende, nedslidte skibe. Der anskaffes yderligere to langtrækkende droner til overvågning. Satellitkapaciteten styrkes. Optaget på den arktiske basisuddannelse skal øges. Sirius-patruljen skal styrkes, og man vil give den grønlandske befolkning bedre muligheder for at tage del i patruljearbejdet. Processen med at forhandle aftalen i hus har åbenbart været ualmindelig god. I hvert fald er der ros for »et rigtig fint forløb« fra oppositionen. »Det er sjældent, man står og er så positiv, men jeg synes faktisk, det er en rigtig god aftale,« lød det fra Lise Bech (DD). Det var en historisk dag, lød det fra en tilsyneladende glad Vivian Motzfeldt, den grønlandske naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender. »Det er første gang, at Naalakkersuisut (Grønlands regering, red.) er inddraget i den danske regerings forsvarsforligsforhandlinger på dette niveau. Tiden kræver, at vi finder fælles løsninger sammen. Det her er et eksempel på det,« sagde hun på aftenens pressemøde. Hun og forsvarsministeren stod forrest ved hvert sit bord – og dén placering, side om side, var langtfra tilfældig, mener DRs forsvarskorrespondent, Mads Korsager. Tværtimod mener han, man roligt kan regne med, at det var et strategisk valg. »Man vil gerne signalere til verden og særligt til Donald Trump, at man har lavet en ny aftale, og at det ikke er med utilfredse grønlandske borgere på bagsmækken.« I regeringen gør man sig ingen forhåbninger om, at aftalen vil lukke munden på Donald Trump, der så sent som i weekenden bemærkede, at Danmark »placerede to hundeslæder« og »troede, at det var beskyttelse«. Sådan skriver Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, i en analyse. »Det billede, regeringen forsøger at tegne sammen med europæiske NATO-allierede, er, at Donald Trump med sit fokus på arktisk sikkerhed sparker åbne døre ind,« skriver Winther. Men: »Den dag han måtte vælge at bakke ud af sit bastante krav om »kontrol« og »ejerskab« til Grønland, kan den danske oprustning eventuelt skrives på listen over de ting, præsidenten trods alt har opnået.« Fra dansk side handler det om at give Trump en sejr, siger Jon Rahbek-Clemmensen, faglig leder af Center for Arktiske Sikkerhedsstudier på Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, til DR. »Man vil fra dansk side gerne give Donald Trump en sejr. Ved at investere mere i militære kapaciteter i Grønland, så håber man, Trump kan tage det og sige: Se hvad jeg fik ud af Grønlands-balladen.« Dagens opbakning I går gik regeringstoppens tredje ben, udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), tilfreds fra et møde med sine kolleger fra de andre EU-lande i Bruxelles. Da snakken faldt på striden om Grønland, var der ifølge ham ingen slinger i valsen. »Mødet i dag efterlader mig ikke i tvivl om, at vi har fuld europæisk opbakning,« siger han til Ritzau og tilføjer, at »det får vi forhåbentlig ikke brug for«. Fra EUs udenrigschef, Kaja Kallas, lød det, at hun har inviteret Trumps nye udenrigsminister, Marco Rubio, til Bruxelles. »Vi er stærke, når vi står sammen i EU – også i de svære situationer, der måtte opstå for de enkelte medlemslande. Men USA er vores tætteste allierede, så vi skal samarbejde med dem,« fastslog hun. »Vi forhandler ikke om Grønland. Vi støtter vores medlemsstat, Danmark, og deres selvstyrende område, Grønland.« Dagens overfald i skolegården Regeringens europæiske charmeoffensiv begyndte i virkeligheden dagen forinden. Søndag stod den nemlig på nabokomsammen og porretærte, da statsministeren iført rullekrave bød de nordiske regeringsledere på aftensmad i sin lejlighed i København. Hyggeligt ser det ud – men der er ikke ret meget ved det billede, Mette Frederiksen efterfølgende delte på Facebook, der er tilfældigt. I maskineriet er der blevet løbet stærkt – og ifølge Berlingskes politiske kommentator, Bent Winther, er det i sig selv usædvanligt, at middagsaftalen kom i stand på ganske kort tid. Mette Frederiksen befinder sig, mener han, i en ydmygende situation, hvor verdens største militære magt truer, og hun kun kan forsøge ikke at gøre tingene værre. »Det er som eleven i skolegården, der bliver overfaldet af de store drenge, og mens han bliver sparket på bliver ved med at gentage, at de er hans bedste venner,« siger Winther. Regeringen er i vildrede over, hvordan den bedste skal håndtere Trump – og Danmark har brug for venner, siger Hans Redder til TV 2: »Det er vigtigt at vise både den danske befolkning og resten af verden, at Danmark ikke står alene.« Men spørger man B.T.s politiske kommentator, Joachim B. Olsen, skal der mere end en charmeoffensiv og en Arktis-aftale til at skræmme Donald Trump. For konflikt skræmmer ham overhovedet ikke, lyder analysen. »Det er klart, at det betyder noget, at der er opbakning til Danmark fra toneangivende lande som England og Frankrig, men det er et konventionelt greb mod Trump, der er en ukonventionel politiker,« siger kommentatoren. »For ham handler det om at vinde og vise, at han leverer på det løfte, han har givet. Og så betyder sådanne signaler ikke nødvendigvis så meget.« Dagens lobbyvirksomhed Mens regeringen herhjemme lander aftaler og stamper statsledere op af jorden, arbejdes der tilsyneladende også intenst i Washington. The New York Times kan berette, at Danmark har været på jagt efter en lobbyist med tilknytning til USAs nye præsident. I to tilfælde skal Danmark være blevet afvist, skriver den amerikanske avis, som skriver på baggrund af unavngivne kilder: Brian Ballard, en efterspurgt lobbyvirksomhed, som åbnede en filial i Washington, da Trump første gang rykkede ind i Det Hvide Hus, skal ifølge to kilder »med kendskab til Danmarks forespørgsel« have sagt nej til den danske ambassade. Danskerne skal også have haft samtaler med BGR Group, som virker »utilbøjelig« til at tage sagen, lyder det fra fire anonyme kilder. En klient som Danmark udgør nemlig et dilemma, skriver The New York Times: »At repræsentere et land, som hr. Trump har rettet sigtekornet mod, kan risikere et tilbageslag fra en præsident, der har været følsom over for opfattet illoyalitet.« Den danske ambassade i Washington, D.C. oplyser i en erklæring, at den ikke har ansat en lobbyvirksomhed til at håndtere situationen. Man vil dog ikke svare på, om man leder efter en. Avisen har også talt med Rufus Gifford, som var USAs ambassadør i Danmark under Barack Obama. Ifølge ham er danskerne ramt af »chok, som hurtigt er ved at forvandle sig til vrede«. »Den danske statsminister, der mister Grønland til et andet land, vil være til grin til evig tid,« siger han. »De har begrænsede kort, men de er nødt til at spille dem, de har, og se, hvad der sker.« Dagens korte 1. Kritikken hagler ned over Enhedslistens Katrine Hassenkam Zoref, efter hun i et opslag på Facebook meddelte, at hun ikke vil deltage i en mindehøjtidelighed for holocaustofrene på Dansk Jødisk Museum. Et museum, som hun selv sidder i bestyrelsen for, udvalgt som repræsentant for Københavns Borgerrepræsentation. Afbuddet skyldes, at Israels ambassadør er inviteret til at tale ved mindehøjtideligheden. Både kirkeminister Morten Dahlin (V) og udlændingeordfører Frederik Vad (S) er rasende – og fra Dansk Jødisk Museums bestyrelsesformand, Finn Schwarz, lyder det, at en selvransagelse bør finde sted. 2. De Konservatives formand, Mona Juul, retter et opsigtsvækkende angreb mod regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S). Hun har samlet en række eksempler på, at regeringen er blevet for vant til magt, for magtfuldkomne og for topstyrede. »Man skal huske på, at i det øjeblik, man vælger at agere sådan som regeringen gør jævnligt, så afskriver man en meget stor del af danskernes stemmer,« siger hun i et interview i Berlingske. 3. Hvis københavnerne skulle sætte deres kryds til november måneds kommunalvalg nu, så ville de sende politikerne i Borgerrepræsentationen ud i en heftig stoledans. En ny meningsmåling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for De Konservative i slutningen af november, viser store forskydninger i både rød og blå blok sammenlignet med kommunalvalget i 2024. Hos netop De Konservative vækker blå fremgang glæde. Dagens program Statsminister Mette Frederiksen (S) rejser i dag til både Berlin, Paris og Bruxelles. Her skal hun mødes med Tysklands kansler, Olaf Scholz, Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og NATOs generalsekretær, Mark Rutte. På Christiansborg har temmelig mange politikere et gruppemøde i kalenderen. Moderaterne, De Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Danmarksdemokraterne, Venstre og Radikale Venstre afholder alle gruppemøder. Klokken 9.30 er der åbent samråd med minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin (V) og minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S). Ministrene skal blandt andet forholde sig til, hvordan regeringen udregner potentialet for jobskabelse ved etableringen og den senere drift af vedvarende energiprojekter på land. Klokken 15 har Indfødsretsudvalget kaldt udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) og minister for digitalisering Caroline Stage Olsen (M) i åbent samråd om, hvordan man kan have fået dansk indfødsret, uden at de danske myndigheder ved, hvordan man har fået det. Det var, hvad vi nåede omkring i dag. Tak for at læse med. https://www.berlingske.dk/politik/i-washington-forsoeger-danmark-at-koebe-sig-til-indflydelse-skriver-stort